
Irske munke var de første bosættere, men omkring år 800 tog vikingerne over og førte nordisk kultur og sprog med sig. Du kan opleve levn fra vikingetiden mange steder på rejser til Færøerne. De nordiske aser blev fortrængt af kristendommen hjulpet på vej af norsk herredømme fra 1035-1380. Senere kom Norge inkl. Færøerne under Danmark, og i 1816 blev øerne et dansk amt. Anden verdenskrigs adskillelse fra Danmark blev startskuddet til selvstyret, der blev indført i 1848.
På Færøerne lever nemlig 70.000 får, men kun 50.000 mennesker. De helt store tal kommer frem, hvis vi begynder at tale om fugleliv på Færøerne. Her yngler flere end 1 million lunder (søpapegøjer). Suler, alke, lomvier, edderfugle og mange flere fuglearter får det samlede antal fjerede beboere op på flere millioner. Derfor er det oplagt på en rejse til Færøerne at besøge nogle af de mageløse fuglefjelde.
Færøerne består af 18 øer, der er adskilt af smalle sunde og fjorde, der har det gjort det muligt at forbinde mange af øerne med tunneler, broer og dæmninger, lige som mange tunneler gennem fjeldene gør det nemmere at komme omkring på kør selv-ferie på Færøerne. Den længste tunnel er 11 km, og Færøerne har endda en undersøisk rundkørsel. Det samlede areal er ikke større end, at alle øer ville kunne ligge inden for Sjælland. De største øer er Streymoy med hovedstaden Tórshavn og Eysturoy.